Gentofte & Vangede – stilfærdig byfortætning

Udvikling af de stationsnære kerneområder omkring Gentofte og Vangede Station. Gentofte Kommune, 2026

Hvordan kan vi fortætte den eksisterende by med respekt for de kvaliteter, der allerede findes?

Analysen undersøger fortætningspotentialer og udviklingsmuligheder i de stationsnære kerneområder omkring Gentofte og Vangede Station.

Med afsæt i eksisterende bystrukturer, stedbundne kvaliteter og historiske lag undersøges, hvordan stationsområderne kan fortættes, begrønnes og revitaliseres, samtidig med at (grøn)mobilitet og tilgængelighed forbedres. Gennem udviklingsbilleder afprøves scenarier for mere byggeri, bedre og grønnere byrum og nye anvendelser.

Den stilfærdige byfortætning handler ikke om at maksimere udbygningen, men om at bygge videre på den eksisterende by og dens kvaliteter. Præcise indgreb kan reparere bystrukturen, styrke forbindelser og skabe mere sammenhængende stationsområder.

Team
CK&CO, hovedrådgiver
Studio Common Connection, Substrata og Kathrine Østergaard Bang, underrådgivere

Studio Common Connections rolle
Strategisk byudvikling · byanalyse · udviklingsscenarier · fortætningsprincipper · byrum og forbindelser

Genforbindelse / Hovedgreb

At styrke sammenhængen mellem byområder og landskabets kvaliteter

Fortætningsprincipper / Hovedgreb

De seks byfortætningsprincipper for udviklingsscenarierne

Et sammenhængende stationsområde

Gentofte Station udvikles som et sammenhængende byrum, hvor station, by og landskab forbindes på tværs af banen.

Forpladsen fredeliggøres og indrettes med større vægt på ophold, cyklister og gående. En sammenhængende belægning binder ankomstplads, perroner og Stationsstrædet sammen og styrker forbindelsen videre mod Gentoftegade og Gentofte Sø.

Ny bebyggelse placeres som præcise tilføjelser, der understøtter byrummene og bygger videre på områdets eksisterende struktur.

At bygge videre på byen

Nye bebyggelser og byrum indpasses som præcise tilføjelser til den eksisterende by og styrker sammenhængen på tværs af stationen.

Vangede Station - Fortætningsplan

Fra fragmenteret knudepunkt til sammenhængende by

Vangede Station ligger i dag som et trafikalt knudepunkt præget af store parkerings- og vejarealer og uden et tydeligt samlet centrum. Udviklingsbilledet undersøger, hvordan stationen i stedet kan blive et forbindelsespunkt og lokalt samlingssted.

Stationspladsen udvides og begrønnes, og nye forbindelser på tværs af Vangedevej kobler station, butikker og de omkringliggende kvarterer tættere sammen. Bedre forhold for gående og cyklister styrker samtidig forbindelserne videre mod skoler, fritidstilbud, natur og byliv.

Ny bebyggelse placeres som præcise byreparationer, der markerer hjørner, definerer gaderum og bygger videre på den eksisterende bystruktur. Fortætningen bliver dermed et redskab til at skabe et mere sammenhængende og attraktivt stationsområde – frem for et mål i sig selv.

Next
Next

En Strategisk Udviklingsplan for Munkebo