MANIFEST

Byudvikling ses i dag oppefra —

i storskala, i data, i målbare planer.

Men nede i skalaen,

nede i rummet,

mangler vi at mærke dem, det hele handler om.

Vi taler om bæredygtighed, ESG og DGNB.

Men hvad hvis bæredygtighed også var en følelse?

En måde at skabe ejerskab på.

En måde at drage omsorg

for det sted, vi deler.

For byen er ikke et system,

men et væv af historier.

Det er i det udefinerbare, det særlige opstår —

som i den gamle bys skæve hjørner

og stille mellemrum.

Jeg vil forandre tilgangen.

Skabe en byudvikling, der ser mennesket,

rummer forskelle

og væver dem sammen.

En inkluderende byudvikling

med sans for sted, kultur, landskab og fællesskab.

Et arbejde, hvor arkitektur bliver empatisk

og planlægning bliver stedslig, følsom og inkluderende.

Lad os udvikle en mere empatisk tilgang til det at forandre, og videreudvikle vores byer i en fælles bevægelse

Den sociale forbindelse

Lad os styrke vores by- og byrum med steder der bringer mennesker sammen. Gennem velovervejet design kan vi genforbinde mennesker og socialt engagement, og dermed opbygge mere robuste og sammenvævede byer.

Den fysiske forbindelse

Lad os gentænke det fysiske rum. Fra gader og byrum til stier og infrastruktur, kan vi designe det byggede miljø, så det forener mennesker gennem velovervejede rumlige forbindelser..

Den kollektive metode

Lad os stræbe efter en mere inkluderende tilgang til byudvikling, og arbejde i fællesskab med grundejere, naboer og kommuner. Ved at inddrage lokale interessenter, og hverdagens eksperter tidligt i processen, styrker vi stedsans og tilhørsforhold

Social bæredygtighed er bæredygtigt

Lad os skabe byer, der er forbundne både fysisk og socialt, byer der inkluderer naturen – byer der giver plads tilbage til naturen. Ægte bæredygtighed handler ikke om det grønne stempel på en bygning eller et enkelt byrum, men om at forandre steder, så de bliver værdsat af samfundet.

Og…

Bæredygtighed handler også om at skabe steder, som mennesker har lyst til at bruge. Platin eller Gold certificeringer er ikke virkelig bæredygtige, hvis brugerne og offentligheden ikke holder af den. Derfor må æstetisk bæredygtighed med i planlægningen, for når mennesker værner om, og passer på disse steder, vil de leve videre i generationer. Det er reel bæredygtighed.

LAD OS ARBEJDE SAMMEN