Illustration DETBLÅ i samarbejde med SCC

Drømmen om Munkebo

Munkebo er en by med en stærk historie, en tydelig identitet og et stort potentiale. Fra landsbyen ved fjorden til den planlagte værftsby har Munkebo udviklet sig i tæt samspil med landskabet, Lindø og de mennesker og fællesskaber, der har formet byen.

Den strategiske udviklingsplan bygger videre på denne fortælling og sætter retning for Munkebos næste kapitel. Landskab, kulturarv og hverdagsliv er afsættet for en samlet fysisk og strategisk udvikling, hvor byen åbnes mod vandet, bymidten styrkes som samlingspunkt, og relationen mellem Munkebo og Lindø gentænkes.

Byen i landskabet med fællesskabet Munkebo rummer et markant landskab mellem bakke, nor og fjord, stærke lokale fællesskaber og en særlig historie i samspil med Lindø. Men fortællingen om byen er blevet utydelig, og de stedbundne kvaliteter står ikke altid klart.

Udviklingsplanen genfortæller derfor Munkebo som byen i landskabet med fællesskabet – en by, hvor natur, nærhed og hverdagsliv igen bliver en aktiv del af udviklingen. Landskabet er den samlende struktur, og fællesskabet er drivkraften

Planen samler udviklingen i tre strategiske greb:

1. Byen åbnes mod vandet
Munkebo skal igen have en tydelig relation til fjord og nor. Nye forbindelser, stier og mødesteder skal åbne byen mod vandet og koble hverdagslivet tættere til det landskab, byen er vokset ud af.

2. Bymidten som samlingspunkt
Munkebo Bycenter er et af byens vigtigste knudepunkter, men den oprindelige ambition om et levende og samlende bycentrum blev aldrig fuldt realiseret. Forbindelsen mellem skovkilerne, bymidten og Kertinge Nor gik tabt, og området fremstår i dag fragmenteret med svage forbindelser mellem landskab, handel og hverdagsliv.

Samtidig har ændrede vilkår for detailhandlen udfordret mindre bycentre. Planen gentænker derfor bymidten med et bredere fundament af kultur, fællesskab, boliger og hverdagsliv – samlet omkring et nyt torv og genforbundet med landskabet og vandet.

3. Et ligeværdigt naboskab til Lindø
Munkebo og Lindø voksede frem som hinandens forudsætninger, men forbindelsen mellem by og havn er i dag svækket. Samtidig skaber havnens udvikling nye muligheder og udfordringer for byen og landskabet.

Planen gentænker relationen fra adskillelse til samspil. Et sammenhængende landskab, bedre forbindelser og nye koblinger mellem by, uddannelse og arbejdspladser skal skabe grundlag for et mere ligeværdigt naboskab – og for, at Munkebo og Lindø igen kan udvikle sig i samspil.

Udviklet sammen med byen Planen er udviklet tæt sammen med byen gennem interviews, byværksteder, skoleworkshops og et lokalt praksisfællesskab. Ambitionen er ikke at opfinde et nyt Munkebo, men at genforbinde de kvaliteter, historier og fællesskaber, byen allerede rummer – og bruge dem som afsæt for konkrete projekter, der kan mærkes i hverdagen

Kerteminde Kommune · 2025–2026
Studio Common Connection – hovedrådgiver og projektleder
I samarbejde med SUBSTRATA, DETBLÅ, Kommon, CK&CO og Sweco.

1. Byen åbnes mod vandet

2. Bymidten som samlingspunkt

3. Et ligeværdigt naboskab til Lindø

Illustration DETBLÅ i samarbejde med SCC

Når fortiden peger ind i fremtiden

I Det Kgl. Biblioteks arkiv fandt SUBSTRATA en original planskitse med en håndskrevet note om en grøn forbindelse gennem Munkebo, der aldrig blev realiseret. Visionen var at føre landskabet fra skovkilerne gennem bymidten og helt ned til Kertinge Nor. Udviklingsplanen genopliver den uforløste vision og bruger den som afsæt for et nyt hovedgreb, der forbinder bymidte, landskab og vand

Arkivskitse fundet sammen med håndskrevet note om den

aldrig realiserede grønne forbindelse gennem byen:

“Som det burde have været,

Som det var vedtaget i to timer

Som faldt igen, på grund af manglende

mod hos bygherre”

Strategisk hovedgreb: Bymidten sys sammen

Et tværgående landskabstræk forbinder bymidten med landskab og vand.                                                                                   Samtidig skabes et centralt pladsrum, nye byrum og boliger – med afsæt i den oprindelige tanke for bycenteret.
Previous
Previous

Gentofte – stilfærdig byfortætning

Next
Next

Folkeparken i Ebeltoft