Preikestolen
Udrejsen oplevelsen hjemkomsten
PREIKESTOLEN / NO
Preikestolen ligger i Lysefjorden – et spektakulært fjordlandskab med både velkendte og mere skjulte stier og kulturlandskaber. Det foreslåede besøgscenter skal fungere som et støttepunkt for hele rejsen: før afgang, under vandringen og ved hjemkomsten. Ambitionen er at skabe et vartegn, der styrker besøgsoplevelsen, forankrer lokale værdier og understøtter en social, landskabelig og infrastrukturel bæredygtig udvikling i regionen.
Vores forslag tager afsæt i landskabets strukturer og iscenesætter besøget som én samlet rejse – udrejsen, oplevelsen og hjemkomsten. Besøgscenteret udformes som en portal mellem parkering og fjeldsti og bliver samtidig et naturligt første og sidste mødepunkt.
Bygningen lægger sig let i terrænet som en landskabsbygning i træ, båret af robuste, biobaserede kerner – “trædesten” – inspireret af områdets gnejs og granit. Den arkitektoniske form gør det muligt at bevæge sig ovenpå, langs og gennem bygningen, så huset bliver en aktiv del af vandreoplevelsen.
Langs ruten etableres nye landemærker, udsigtspunkter, små broer og opholdssteder, der binder skov, fjeld, sø og vådområder sammen i en mere aflæselig og rig oplevelsesrute.
Forslaget arbejder helhedsorienteret med bæredygtighed – fra biobaserede materialer og nænsom landskabsindpasning til genbrug af eksisterende bygninger. Målet er et besøgscenter, der både styrker det lokale miljø, forbedrer logistik og tryghed for de mange besøgende og understøtter en balanceret udvikling af Preikestolen-området.
Udarbejdet i samarbejde med LOA.AC – entry til åben konkurrence 2025 (ikke præmieret)
Besøgscenter set fra søen
Strategi: portalens flow
Plan udsnit 1:200
Strategi: portal for en opdagelsesrejse i landskabet